Jøder og nydanskere

Jøderne

Der blev dræbt 6 millioner jøder, under anden verdenskrig, som startede i 1939 og sluttede i 1945.

Hitler var nazist og ville udrydde jøderne. En jøde i en nazist øjne er en jøde som bliver defineret som en anden race angående blodet og ikke på grund af sin tro og religion.

Hvis en person havde mindst 3 bedsteforældre, som var jøde, så mente nazisterne, at man racemæssigt var jøde. Hvis man havde 2 bedsteforældre var man halvt jøde og hvis man havde en bedsteforældre, så var man kvart jøde.

Det var dog kun hel og halv jøderne som blev udsat for de forfærdelige ting.

Nydanskere

Fra slutningen af 1960’erne fik Danmark nye indbyggere fra mange forskellige lande. Nogle blev inviteret hertil som arbejdskraft fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. I kølvandet på den økonomiske krise blev der indført indvandrestop i 1973. Men familier der flygtede fra vold og krig, havde stadig mulighed for at få ophold.

At blive integreret i det danske samfund var ikke nogle let opgave. Det var især svært for folk med fremmede navne at få arbejde.

Det har været svært for kristne og muslimer at være et i det danske samfund. Men vi har lært at leve med hinanden. Der er dog stadig konflikter, F.eks. det med Muhammed tegningerne. Det var muslimerne ikke specielt glade for, hvor de fleste danskere mente at det ikke er noget de burde tage så tungt.

Vikingetiden

 Det arabiske sølv

En stor del af vikingetidens sølv kom til Skandinavien via forbindelser med det russiske område. Sølvet kom fra de muslimske provinser i Centralasien. I byer som Samarkand og Tashkent blev der slået mængder af sølvmønter, dirhemer. De blev i stor stil brugt af muslimske købmænd ved floderne Volga og Don. Måske blev handelen med sølv kontrolleret af en relativt lille gruppe vikinger. 

 Thors hammer

Asatro til Kristendom

Overgang fra asatro til kristendom foregik langsomt. 19. årh. var dele af befolkningen kristnet. Da kong Harald 1965 proklamerede kristendommens indførelse, havde de to religioner længe levet side om side. 

Enevælde i Danmark

Enevælde i Danmark (1660)

Efter Svenskekrigene lå Danamrk økonomisk i ruiner. Der var mange problemer der skulle findes en løsning på, og svaret blev indførelse af enevælde. I 1660 kunne Frederik 3. således lede landet som han ville, og det blev bestemt at magten skulle være arvelig.

Efter reformationen, hvor magten over kirken gik fra paven til kongen, blev dennes magt yderligere styrket ved indførelsen af enevælde.

Kongeloven (1665)

Denne lov er selve enevældens forfatning. I den står det beskrevet, at kongen skal tilhøre kirken og lade sig salve. Han har også retten til at styre den som det passer ham. I dag er regenten stadig officielt overhoved for kirken.

Straf og tro

Man betragtede forbrydelser som en krænkelse mod Gud. Derfor stræbte man efter at straffe efter Det Gamle Testamente og Moseloven. Man straffede kroppen, da det var det eneste man kunne tage fra folk. almindelige straftyper var; dødsstarf, lemlæstelse, brandmærkning og tortur. Den dømmende magt var kongen 

I byens centrum stod typisk en kag, som er en slags pæl. Forbryderen blev bundet til denne, og fik offentlige pisk.

Danske Lov (1690)

Håndskrevet af Christian 5. Denne lov er den første, der samler Danmark til 1 retsområde. Indtil 1683 var landet opdelt i 3 forskellige retsområder: Et jysk, et sjællandsk, og et skånsk.
Ved indførelsen af denne lov blev nogle straffe mildere, og den bestemte, at adelsmænd også kunne blive straffet fremover. Man bevarede dog dødsstraf.



Folketro

Udover kristendommen, herskede der også en del overtro i befolkningen. Der var mange ritualer i forbindelse med årligt tilbagevendende begivenheder. Kongerne anså folketro for vantro, og forsøgte at udrydde den.

Ifølge folketroen kunne en ræv forhindre at koen kælvede for tidligt. Den har hængt i to snore under loftet i en lade.












Overtro blandt folket, har bl.a. medført adskillige hekseafbrændinger, men i anden halvdel af 1600 tallet blev de sjældnere og sjældnere. I 1716 blev det forbudt at mane, dvs. at man sagde remser for at opnå forskellige ting.

Danmarks Middelalder

I middelalderen var der 130 klostre i Danmark

Skoler oprettet af klostrene

Med sammenbrudet af Romerriget - smuldrede skolevæsnet også.
Men også her havde klostrene en meget positiv påvirkning af samfundet ved at oprette klosterskoler, som blev meget velansete.

Børn fra fyrster- og adelsslægter blev sendt til disse skoler klosterskoler for at tilegne sig stor viden.
Nogle munke havde en stor indsigt i jura - og kunne derfor også hjælpe lokalbefolkningen - hvis der opstod et problem som skulle løses juridisk.

Hospitaler i klostrene

Munkene kunne lindre og hjælpe syge - samt tage sig af forfulgte, der i klostret kunne finde et fristed.
Efterhånden blev behandling af syge sat så meget i system, at specielle munke tog sig af denne vigtige opgave.

Munkenes motto var: Bed og arbejd - Ora et labora

De 7 barmhjertighedsgerninger

Med kristendommens gennembrud kom der et helt nyt syn på menneskets værdi -
Der opstod helt nye tjenester - og at en person kunne have medfølelse og omsorg for et andet menneske.
Udfra et vers i Bibelen, Mathæus evangeliet kap. 25 vers 35 - blev følgende 7 regler formuleret:

1 At give de sultne mad.
2 At give de hjemløse husly.
3 At give de tørstige at drikke.
4 At klæde de nøgne.
5 Besøge de fangne.
6 Pleje de syge
7 Og begrave de døde.

Disse regler blev retningsgivende helt fra den første kristne tid og frem til idag - det indebærer omsorg, der omfatter både
medmenneskets fysiske og åndelige behov, som bliver iværksat både med håndens og åndens arbejde.
Denne omsorg blev i særlig grad udviklet indenfor klostervæsnet og spredte sig ud derfra til samfundet.

Ældre stenaldre

Den Ældre Stenalder

Stenalderen er den periode hvor våben og redskaber var af sten, træ, knogler og lignende.

Ved istidens afslutning for omkring 14.500 år siden kom de første rensdyrjægere til Danmark. Det ældste man har fundet, er kvinden fra Koelbjerg på Fyn, som druknede for 10.500 år siden. I de følgende årtusinder blev klimaet mildere og skoven bredte sig. De første mennesker flyttede rundt til sæsonvise bopladser for at jage, fiske og indsamle bær og nødder.

...ͼ... 

Efter jagten fulgte nogle travle dage, hvor de parterede dyrene, skrabede skindene rene og tilskar gevirerne. Ved afrejsen blev flintredskaberne efterladt på bopladsen, og jægerne smed de afskårne gevirstumper ud i vandhullet. Det er et af de første spor efter stenalderens jægere

...ͼ... 

Som andre jægerfolk troede man, at der bag den synlige verden gemte sig ‘en anden verden’ befolket af usynlige kræfter. Disse ånder, som blandt andet stammede fra døde dyr og mennesker, havde stor indflydelse og kunne påvirkes gennem åndemanere, shamaner. Musik var tæt knyttet til magi, og shamaner udførte gerne deres ritualer under ledsagelse af musik.

...ͼ... 

Karakteristiske for jægerkulturen er ”okkergrave” med pulveriseret rødokker spredt over den døde. Den blodrøde farve havde måske en magisk betydning for den dødes efterliv i åndernes verden

Netop okkergraven fra Vedbæk, hvor en ca. 40-årig kvinde blev gravlagt med et 3-årigt barn, giver et øjebliksbillede af livet i jægerstenalderens sidste årtusinder. Ved kvindens hoved ses en hårnål af ben og et lappedykkernæb, og på brystet ligger to netknyttere af ben og knogler fra rådyrklove. To flintknive antyder, at barnet var en dreng. Amuletperlerne fra kronhjort, rådyr, vildsvin, elg, bjørn og urokse, som drengen har fået med i graven, beskyttede ham ikke, og med drengen døde familiens håb om en ny storfanger. Ravsmykker var populære amuletter gennem hele stenalderen og har ofte indskårne mønstre. Også i knogler og ben indridsede man særlige mønstre og små figurer

Kvinden med det 3-årige barn fra Vedbæk fik et uhyggeligt slag i nakken.

Strid om jagtterritorier var måske årsagen til den udbredte vold, og flere mandskranier har læsioner efter kølleslag. Men også andre våben blev taget i brug. På Bøgebakken i Vedbæk havde en gravlagt mand en spydspids siddende i halsen. Ved siden af ham lå en kvinde med en amulet af mennesketand. Kvinder og børn blev ikke skånet.. På Dyrholmen lå knoglerne af et skalperet barn. Det kunne gå voldsomt for sig.

Den yngre stenalder - fra 4000 til 1700 f.Kr

Døde

En stenaldermand der er blevet lagt i graven.

Den døde blev begravet i almindelige jordfæstegrave, hvorover der kastedes en høj, der kunne være mellem en og to meter høj. Højen kunne bruges igen, hvorved højen voksede.

Jægerne

Jægerne begravede deres døde på bopladsen. Gravene var ikke tydeligt markeret og blev ofte forstyrret af senere begravelser. De knoglestumper af mennesker, som ofte ligger på bopladsen, er derfor ikke tegn på kanibalisme. Nogle døde blev brændt, hvorefter knogleresterne blev begravet i en lille grube. De fleste grave indeholder ubrændte lig, og ofte flere personer i samme grav.

Åndernes verden

Sygdom, uheld og dårlig jagtlykke kunne ramme pludseligt. Indridsede mønstre på mændenes våben og amuletter hos kvinder og børn viser jægerfolkets forsøg på at afværge negative kræfter. Som andre jægerfolk troede man, at der bag den synlige verden gemte sig ’en anden verden’, befolket af usynlige ånder. Disse ånder, som bl.a. stammede fra døde dyr og mennesker, havde stor indflydelse og kunne påvirke gennem åndemanere.

Kampvåben

Med bondekulturen udviklede der sig nye typer af kampvåben. En stridsøkse eller en kølle af sten var mandens personlige våben, som ofte fulgte ham i graven. Våbenøkser og køllehoveder blev fremstillet af forskellige stenarter. 




Tania, Laurids og Katrine. 

Bronzealderen

¨
Guldskålene er fra ca. 1000-800 f.Kr., de er udsmykket med solsymboler, og flere af dem har en hank med et hestehoved. Der kendes ca. 40 guldskåle fra Danmark. Det største fund af guldskålene, stammer fra en mose ved Mariesminde på Fyn, hvor 11 af skålene fandtes i en bronzespand fra Mellemeuropa. Spanden er dekoreret med solskibe med stævne, der afsluttes af fuglehoveder. Et andet fund af guldskåle er fra Borgbjerg Banke, på Vestsjælland, med seks skåle. Guldskålene kan være brugt som drikkebægre ved rituelle fester eller andre seværdigheder. De indeholdte sikkert en berusende drik.

Solvognen er fremstillet omkring 1350 f.Kr. Den elegante spiralornamentik, som pryder i den gyldne solskive, afslører Solvognens nordiske herkomst og vidner om stor teknisk kunnen. Men solvognen anskueliggjorde også bronzealderens forestilling om, at solen på sin evige rejse blev trukket af en guddommelig hest. Vognen er ikke en del af trosforestillingen. Solbilledet og hesten er sat på hjul for at kunne gengive solens bevægelse. Fortællingen om solens vandring gennem døgnet blev et hyppigt motiv i bronzealderen. Næsten overalt på bronzealderens genstande møder vi solen i form af cirkler, nogle gange med strålekrans markeret. I mange tilfælde er solsymbolerne yderligere fremhævet ved forgyldning. Det kan både opfattes som et solbillede og som et fireget hjul. Det kan

Fra Egtved blev begravet i en egekiste i år 1370 f.Kr. Egtvedpigen var en ung kvinde på 16-18 år, og havde lyst, ret kort hår. Omkring livet havde hun et snoreskørt, og foroven en kort bluse, hvorpå der ligger en bælteplade af bronze – formentlig en festdragt brugt om sommeren. I kistens ene ende var placeret en lille barkspand, hvori der har været en blanding af øl og vin fremstillet af hvede, tyttebær eller tranebær sødet med honning. I en lille tøjpakke ved siden af lå nogle brændte knogler af et barn, der blev 5-6 år. Enkelte knogler af det samme barn fandtes også i en lille barkæske. Det er dog næppe hendes eget barn.

Skrevet af Lærke, Philip og Emil 1.P

Andre programpunkter i København

Assistens  Kirkegården

På assistens Kirkegård oplevede vi fortidens myter, symboler og tro. Vi blev guidet rundt af en kvinde, der fortalte alt fra kirkegårdens historie og til kirkegårdens træer. Træerne har en helt særlig betydning for kirkegården og er ikke bare tilfældigt placeret. Da kirkegården blev anlagt i 1700-tallet, skulle det ligne paradisets have, så meget som muligt. Derfor anbragte man træer, der mindede om palmer, som man hentede sydpå. Der er også plantet de såkaldte ”sørge træer”. Sørge træerne har lange hænge grene. Dengang ville man gerne begraves under et sørge træ, da man troede, at vandet fra træets blade var helligt. Bare dette handler meget om overtro og troen på Gud og det hellige. På kirkegården ligger der en masse kendte danske kunstner, som fx Dan Turrel, Etta Cameron, Natasja og H.C. Andersen. 

Ny Carlsberg Glyptotek 

Glyptoteket har en samling med gamle skulpturer fra det gamle Grækenland. Vi blev vist rundt af en mandlig rundviser, som fortalte os om de forskellige skulpturer som var gamle skulpturer af de græske guder i antikken. Vi fik fortalt om hvorfor skulpturerne så ud som de gjorde og der blev fokuseret mere på kroppen end på ansigtet, ansigtet var mere neutral end kroppen.

Amalienborg museet, Christians 8. palæ 

Vi blev rundvist af en mandlig guide. Vi så rekonstruktioner af de kongelige værelser, som de så ud dengang fra 1700-tallet. Han fortalte om hvordan de kongelige børn allerede fra barndommen var blevet arrangeret i et ægteskab til en anden velhavende kongelig familie i Europa. Hvilket er derfor kongefamilien i dag, har familie i mange forskellige lande. Han fortalte også om den kongelige dåbefondt, som alle kongelige babyer er blevet dåbt i. Dette er en fast tradition i kongefamilien.

Kunstforeningen Gl. Strand 

Vi så kunstudstillingen ”Snake knows it’s yoga” af den svenske billedekunstner Nathalie Djurberg. Hendes udstilling handler om tro og overtro. Vi så forskellige eksempler på begge dele, blandt andet så vi en modelervoks figur med jesus. Vi så adskillige eksempler på overtro. Vi så også nogle videoer med hendes modelervoks figurer.

Lavet af: Kamilla og Karoline, 1.p

Folk og Nation 1845-1915

TALERSTOL, ANTVORSKOV HØJSKOLE

Grundtvigianismen opstod - ligesom Indre Mission - som et opgør med den etablerede kirke.

De grundtvigske delte præsten, digteren og politikeren N.F.S Grundtvigs tro på, at man skulle være Menneske først og kristen så. Grundtvig kæmpede for kirkelig frihed og krævede bl.a. frihed for den enkelte til at knytte sig til en anden præst end sin sogn præst.

Grundtvigianerne oprettede egne valgmenigheder, friskoler, højskoler og andelsforeninger.

Grundtvigianismens gennemslagskraft udsprang fra talerstolene. Det levende ord på modersmålet blev tillagt stor betydning for oplysningsarbejdet bland de grundtvigske.

Mellem 1860 og 1900 blev der grundlagt så mange foreninger, at peroden er blevet kaldt Foreningstiden.

1 1849 gav grundloven forsamlingsfrihed for alle. På landet var der tradition for at løse opgaver i fællesskab i bylivet.

Det nye ved foreningerne var, at man frivilligt kunne slutte sig sammen om interesser af faglig, politisk, økonomisk eller selskabelig art.

Mange foreninger opstod i protest mod det bestående samfund eller som opposition til andre foreninger.

Baggrunden for foreningsdannelserne var bl.a. en ny struktur på landet. mange gårdmænd var blevet selvejere og oplevede en periode med økonomisk fremgang, større politisk indflydelse og selvbevidsthed. husmænd, arbejdere og kvinder mørkede ikke tilsvarende fremgang og deltog i begyndelsen ikke i samme grad i foreningslivet.

Reformationen og Renæssancen

Refooooormationen ...

ooooh yeeeaaah...

Reformationen i Danmark er en betegnelse for den omvæltning af kirken, som skete i 1536. I den danske kirke overgik man fra Katolicismen til Protestantismen. Martin Luther startede det hele i 1517. I Danmark var der en lang borgerkrig før den nye konge kunne overtage magten og endelig gennemføre en overgang.

Her er et brev som er dateret d. 2.12.1536, som Luther skrev til Christian d.3.
Her udtrykker Luther sin tilfredshed med at kongen har udryddet biskopperne
under Reformationen-.

I slutningen af middelalderen var Danmark blivet til et stændersamfund, hvor de fire stænder, gejstlighed, adel, borgerstand og bondestand havde hver sine rettigheder og pligter. De to første stænder var de privilegerede stænder, de var skattefrie og havde monopol på at sidde i rigsrådet, der valgte og kontrollerede kongen. Kong Christian II der ville styrke kongemagten ved at støtte sig til borgere og bønder. Derfor blev han afsat af rigsrådet og indsat som fange på Sønderborg slot.

Da efterfølgeren Frederik I døde, ville det have været naturligt, at rigsrådet valgte hans søn, der også hed Christian, til konge. Det overvejende katolske rigsråd tøvede, da Christian III var en ivrig tilhænger af Martin Luthers opgør med den katolske kirke, der netop fandt sted i de nordtyske egen på samme tid. Denne tøven førte til at borgere og bønder be gik oprør, der ønskede at genindsætte Christian II, og pressede rigsrådet til at vælge Christian III, der slog oprøret ned med hård hånd. Kong Christian III indførte derefter reformationen, der indebar, at den danske kirke satte sig op mod paven i Rom. Kongen blev kirkens øverste og overtog kirkens store rigdom og magt. Gejstligheden mistede sine privilegier, og borgere og bønder var sat på plads for en tid. Konge og adel var borgerkrigens sejrherrer.

Jernalderen:

Vi var på tur på Nationalmuseet i København, og var delt op i grupper.
Vores gruppe bestod af Emma, Laurits og Mie. Vi havde om Jernalderen.
Der gik vi rundt i Jernalder-afdelingen og tog billeder af forskellige Jernalderting.


Jernalderen fandt sted 500 f. Kr. til 850 e. Kr. Og er den sidste periode af Oldtiden.

Hvis man ser på den materielle kultur, kan jernalderen deles i to perioder, som skiller omkring år 200.
Da blev ploven opfundet, hvilket betød at markerne kunne give større udbytte, og at befolkningstallet steg.

Kostbare gaver:
 Rigdom og magt gav status i bondesamfundet og mulighed for at sikre sig sammenhold og forståelse, ved at bortgive drikkekar, våben og smykker.
Man gav gaver for at sikre sig venskabelige forbindelser med andre slægter og landsbyer.
På den måde cirkulerede mange kostbarheder mellem de ledende familier. Nogle af disse gaver fik en stormand med i graven, andre blev ofret i moserne.

Drikkekar fra Jernalderen.

Grave:

Ved jernalderens afslutning og ind i vikingetiden kendes både jordfæstegrave og brandgrave.
Deres kister var skåret ud i træ, med ca. samme form som en kano.

Vi har fundet et billede af en død mand fra Jernaldertiden.

Vi tror ud fra måden, han er bevaret på, at han er blevet ofret i en mose.

Tøjet er muligvis blevet rekonstrueret.

Kvinder og mænd:

Kvinder og mænd havde forskellige roller i samfundet. Det ses af gravfund, at de fik deres værktøj med til rejsen hinsides. At dømme fra gravgavernes værdi har der ikke været forskel på de to køns status. Enkelte gravfund viser, at kvinder arvede deres formødres ejendele og mænd deres forfædres.

Et eksempel på kvindesmykker fra Jernalderen.

Et eksempel på våben fra Jernalderen.