En stenaldermand der er blevet lagt i graven.
Den døde blev begravet i almindelige jordfæstegrave, hvorover der kastedes en høj, der kunne være mellem en og to meter høj. Højen kunne bruges igen, hvorved højen voksede.
Jægerne
Jægerne begravede deres døde på bopladsen. Gravene var ikke tydeligt markeret og blev ofte forstyrret af senere begravelser. De knoglestumper af mennesker, som ofte ligger på bopladsen, er derfor ikke tegn på kanibalisme. Nogle døde blev brændt, hvorefter knogleresterne blev begravet i en lille grube. De fleste grave indeholder ubrændte lig, og ofte flere personer i samme grav.
Åndernes verden
Sygdom, uheld og dårlig jagtlykke kunne ramme pludseligt. Indridsede mønstre på mændenes våben og amuletter hos kvinder og børn viser jægerfolkets forsøg på at afværge negative kræfter. Som andre jægerfolk troede man, at der bag den synlige verden gemte sig ’en anden verden’, befolket af usynlige ånder. Disse ånder, som bl.a. stammede fra døde dyr og mennesker, havde stor indflydelse og kunne påvirke gennem åndemanere.
Kampvåben
Med bondekulturen udviklede der sig nye typer af kampvåben. En stridsøkse eller en kølle af sten var mandens personlige våben, som ofte fulgte ham i graven. Våbenøkser og køllehoveder blev fremstillet af forskellige stenarter.
Tania, Laurids og Katrine.
Tania, Laurids og Katrine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar