Ældre stenaldre

Den Ældre Stenalder

Stenalderen er den periode hvor våben og redskaber var af sten, træ, knogler og lignende.

Ved istidens afslutning for omkring 14.500 år siden kom de første rensdyrjægere til Danmark. Det ældste man har fundet, er kvinden fra Koelbjerg på Fyn, som druknede for 10.500 år siden. I de følgende årtusinder blev klimaet mildere og skoven bredte sig. De første mennesker flyttede rundt til sæsonvise bopladser for at jage, fiske og indsamle bær og nødder.

...ͼ... 

Efter jagten fulgte nogle travle dage, hvor de parterede dyrene, skrabede skindene rene og tilskar gevirerne. Ved afrejsen blev flintredskaberne efterladt på bopladsen, og jægerne smed de afskårne gevirstumper ud i vandhullet. Det er et af de første spor efter stenalderens jægere

...ͼ... 

Som andre jægerfolk troede man, at der bag den synlige verden gemte sig ‘en anden verden’ befolket af usynlige kræfter. Disse ånder, som blandt andet stammede fra døde dyr og mennesker, havde stor indflydelse og kunne påvirkes gennem åndemanere, shamaner. Musik var tæt knyttet til magi, og shamaner udførte gerne deres ritualer under ledsagelse af musik.

...ͼ... 

Karakteristiske for jægerkulturen er ”okkergrave” med pulveriseret rødokker spredt over den døde. Den blodrøde farve havde måske en magisk betydning for den dødes efterliv i åndernes verden

Netop okkergraven fra Vedbæk, hvor en ca. 40-årig kvinde blev gravlagt med et 3-årigt barn, giver et øjebliksbillede af livet i jægerstenalderens sidste årtusinder. Ved kvindens hoved ses en hårnål af ben og et lappedykkernæb, og på brystet ligger to netknyttere af ben og knogler fra rådyrklove. To flintknive antyder, at barnet var en dreng. Amuletperlerne fra kronhjort, rådyr, vildsvin, elg, bjørn og urokse, som drengen har fået med i graven, beskyttede ham ikke, og med drengen døde familiens håb om en ny storfanger. Ravsmykker var populære amuletter gennem hele stenalderen og har ofte indskårne mønstre. Også i knogler og ben indridsede man særlige mønstre og små figurer

Kvinden med det 3-årige barn fra Vedbæk fik et uhyggeligt slag i nakken.

Strid om jagtterritorier var måske årsagen til den udbredte vold, og flere mandskranier har læsioner efter kølleslag. Men også andre våben blev taget i brug. På Bøgebakken i Vedbæk havde en gravlagt mand en spydspids siddende i halsen. Ved siden af ham lå en kvinde med en amulet af mennesketand. Kvinder og børn blev ikke skånet.. På Dyrholmen lå knoglerne af et skalperet barn. Det kunne gå voldsomt for sig.