Enevælde i Danmark (1660)Efter Svenskekrigene lå Danamrk økonomisk i ruiner. Der var mange problemer der skulle findes en løsning på, og svaret blev indførelse af enevælde. I 1660 kunne Frederik 3. således lede landet som han ville, og det blev bestemt at magten skulle være arvelig.
Efter reformationen, hvor magten over kirken gik fra paven til kongen, blev dennes magt yderligere styrket ved indførelsen af enevælde.
Kongeloven (1665)
Denne lov er selve enevældens forfatning. I den står det beskrevet, at kongen skal tilhøre kirken og lade sig salve. Han har også retten til at styre den som det passer ham. I dag er regenten stadig officielt overhoved for kirken.
Straf og tro
Man betragtede forbrydelser som en krænkelse mod Gud. Derfor stræbte man efter at straffe efter Det Gamle Testamente og Moseloven. Man straffede kroppen, da det var det eneste man kunne tage fra folk. almindelige straftyper var; dødsstarf, lemlæstelse, brandmærkning og tortur. Den dømmende magt var kongen
I byens centrum stod typisk en kag, som er en slags pæl. Forbryderen blev bundet til denne, og fik offentlige pisk.
Håndskrevet af Christian 5. Denne lov er den første, der samler Danmark til 1 retsområde. Indtil 1683 var landet opdelt i 3 forskellige retsområder: Et jysk, et sjællandsk, og et skånsk.
Ved indførelsen af denne lov blev nogle straffe mildere, og den bestemte, at adelsmænd også kunne blive straffet fremover. Man bevarede dog dødsstraf.
Folketro
Udover kristendommen, herskede der også en del overtro i befolkningen. Der var mange ritualer i forbindelse med årligt tilbagevendende begivenheder. Kongerne anså folketro for vantro, og forsøgte at udrydde den.
Overtro blandt folket, har bl.a. medført adskillige hekseafbrændinger, men i anden halvdel af 1600 tallet blev de sjældnere og sjældnere. I 1716 blev det forbudt at mane, dvs. at man sagde remser for at opnå forskellige ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar