Folk og Nation 1845-1915

TALERSTOL, ANTVORSKOV HØJSKOLE

Grundtvigianismen opstod - ligesom Indre Mission - som et opgør med den etablerede kirke.

De grundtvigske delte præsten, digteren og politikeren N.F.S Grundtvigs tro på, at man skulle være Menneske først og kristen så. Grundtvig kæmpede for kirkelig frihed og krævede bl.a. frihed for den enkelte til at knytte sig til en anden præst end sin sogn præst.

Grundtvigianerne oprettede egne valgmenigheder, friskoler, højskoler og andelsforeninger.

Grundtvigianismens gennemslagskraft udsprang fra talerstolene. Det levende ord på modersmålet blev tillagt stor betydning for oplysningsarbejdet bland de grundtvigske.

Mellem 1860 og 1900 blev der grundlagt så mange foreninger, at peroden er blevet kaldt Foreningstiden.

1 1849 gav grundloven forsamlingsfrihed for alle. På landet var der tradition for at løse opgaver i fællesskab i bylivet.

Det nye ved foreningerne var, at man frivilligt kunne slutte sig sammen om interesser af faglig, politisk, økonomisk eller selskabelig art.

Mange foreninger opstod i protest mod det bestående samfund eller som opposition til andre foreninger.

Baggrunden for foreningsdannelserne var bl.a. en ny struktur på landet. mange gårdmænd var blevet selvejere og oplevede en periode med økonomisk fremgang, større politisk indflydelse og selvbevidsthed. husmænd, arbejdere og kvinder mørkede ikke tilsvarende fremgang og deltog i begyndelsen ikke i samme grad i foreningslivet.